Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerneparade til Carrick-testimonial: Ronaldo og Tevez tilbage på Old Trafford?

03.03.2017 Kl. 18:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 4. juni skal Michael Carrick have sin testimonial efter at have spillet for Manchester United i 11 år. 

Michael Carrick udpeger et All-Star-hold, hvor spillere som Steven Gerrard, Frank Lampard og Michael Owen vil være til at finde.

De skal så møde Manchester United-mandskabet fra 2008, der slog Chelsea i Champions League-finalen. På det hold kunne man blandt andet finde Carlos Tevez og Cristiano Ronaldo. De to har fået en invitation, fortæller Carrick.

 – Jeg havde kontakt med Tevez, inden han tog til Kina. Han sagde, at han ville elske at være med, men han vidste ikke, om han kunne. Derfor kan jeg ikke bekræfte hele holdet, fordi drengene er forskellige steder, siger Carrick til Manchester Evening News og tilføjer:

– Der er sket meget siden 2008, men uanset hvad, kan man ikke tage det, som vi opnåede sammen, fra os. Det vil være fantastisk at have alle spillere med. Jeg har snakket med Ronaldo, men der er Champions League-finale dagen før, så hvem ved. Der er en grund til, at jeg ikke kan sige, hvem der kommer, men de fleste gør, slutter Carrick.

Det vil være første gang Tevez trækker en United-trøje på siden sit kontroversielle skifte til Manchester City i 2009. Ronaldo forlod samme sommer til fordel for Real Madrid. 

Med Carricks udtalelser in mente er det også sandsynligt, at spillere som Ji Sung-Park og og Patrice Evra dukker op til kampen. 

De eneste spillere, der hidtil er bekræftet som deltagere på United-holdet fra 2008, er Edwin van der Sar, Gary Neville, Rio Ferdinand, Paul Scholes og Ryan Giggs. 

Annonce