Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjernefrø i Barca nærmer sig exit: Så lidt koster Ilaix Moriba

28.08.2021 Kl. 07:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den unge spanske midtbanespiller Ilaix Moriba er faldet i unåde med sin klub FC Barcelona grundet spanierens nervepirrende kontraktsituation.

Stortalentets nuværende aftale løber nemlig kun frem til næste sommer, men midtbanespilleren har hidtil afvist at underskrive en forlængelse, hvilket har gjort situationen mellem ham og Barca noget ukøn. 

Moriba træner nu ikke længere med førsteholdstruppen, hvilket han formentlig heller ikke vil komme til, medmindre han dedikerer sin fremtid til klubben.

Denne uge har meldt om interesse i Moriba fra en række topklubber heriblandt Manchester City, Chelsea, Tottenham og RB Leipzig, mens flere og flere topklubber forventes at tilslutte sig jagten.

Dette bunder særligt i, at Barcelona efter sigende har løftet sløret for Moribas prisskilt denne sommer.

Sky Sports melder her til formiddag, at Barcelona kræver beskedne 17 millioner pund for at slippe et af verdens vel nok største midtbanetalenter.

Spillerens relativt lave pris kan forklares med, at Barca efterhånden har givet op på at finde en løsning med Moriba, hvorfor man i stedet vil nå at tjene en smule på spilleren.

Barca står i en kritisk økonomisk situation, hvorfor 17 millioner pund ville gøre underværker sammenlignet med alligevel at slippe spanieren gratis til næste sommer.

Annonce