Stjerne skriver under med Chelsea i dag
Chelsea fortsætter oprustningen af førsteholdstruppen denne sommer, og i dag sikrer klubben sig endnu en ny spiller.
Det er således transferjournalisten Fabrizio Romano, som kan fortælle, at den hollandske landsholdsspiller Jorrel Hato har gennemført det obligatoriske lægetjek.
I løbet af i dag skriver han derfor under på en kontrakt frem til sommeren 2032 med Chelsea, som styrker defensiven med købet den 19-årige hollænder.
Han har allerede spillet 111 førsteholdskampe for Ajax, hvor han desuden også har været anfører i en tidlig alder.
Jorrel Hato kan både spille i det centrale forsvar og på venstre back, og han giver dermed både Levi Colwill og Marc Cucurella konkurrence hos The Blues.
London-klubben har denne sommer købt blandt andre João Pedro, Jamie Gittens og Liam Delap.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















