Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne skriver kontrakt med FC Midtjylland til 2030

20.01.2026 Kl. 07:42

FC Midtjylland forsøger at spille med musklerne i disse dage, hvor der sker ting og sager hos Superliga-klubben. 

Der er således troværdige meldinger om, at klubben fra den jyske hede arbejder på at smadre transferrekorden i Danmark med et bud på over 80 millioner kroner for en 19-årig argentiner. 

Men det er ikke kun nye spillere, der skal hentes til klubben – også de eksisterende spillere i truppen bliver der gjort et stort nummer ud af at beholde. 

Tidligere i januar blev det rapporteret, at der var blevet afvist et bud på mere end 60 millioner kroner for offensivspilleren Aral Simsir fra Trabzonspor. 

FC Midtjylland lander aftale med stor stjerne

Nu kan Bold så fortælle, at FC Midtjylland har fået underskriften fra Dario Osorio på en ny kontrakt, der er gældende frem til sommeren 2030. 

Chileneren regnes som et stort salgsemne, og der har allerede været rygter om, at store klubber som Liverpool har vist interesse for ham. 

Nu har den danske Superliga-klub dog netop sikret sig endnu bedre forhandlingsbetingelser i forvejen, mens det også har været afgørende for klubben at holde sammen på den nuværende trup. 

Torsdag skal klubben møde norske Brann Bergen i Europa League-ligafasen på udebane. 

Der resterer mindre end to uger af transfervinduet, som vi dækker intenst i Transfer Live med et hav af opdateringer om rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce