Stjerne skifter til Manchester United for 303 millioner
Manchester United har indtil videre forstærket klubbens offensiv med købet af Matheus Cunha fra Wolves.
Baseret på den forgangne sæsons resultater, skal Rúben Amorim dog formentlig bruge flere forstærkninger.
Mens det forlyder, at Jadon Sancho nærmer sig et skifte til den italienske storklub Juventus, kan en spiller fra Den Gamle Dame i Torino være på vej i den modsatte retning.
Ifølge Il Corriere dello Sport har Juventus tænkt sig at købe Sancho for omtrent 186 millioner kroner. Det er udgangspunktet, med mindre noget andet sker.
For en byttehandel, hvor Douglas Luiz sendes den anden vej, kan nemlig også komme på tale, erfarer den italienske avis.
I sin sidste sæson i Premier League blev det til ni mål og fem oplæg for den brasilianske midtbanespiller hos Aston Villa, og han var dermed med til at sikre klubben en plads i Champions League.
Hans tid i Serie A har dog ikke været lige så rosenrød, og det blev hverken til mål eller oplæg i nogle af de 27 kampe, som han spillede i den forgangne sæson.
I samme ombæring meddeles det, at Juventus er klar til at sælge Douglas Luiz for 303 millioner kroner.
Heraf blev det til 19 kampe i ligaregi, men kun tre af dem var fra start.
Selv ved sommerens VM for klubhold skortede det på spilletid for Douglas Luiz, der blot spillet 45 minutter i åbningskampen mod Al-Ain og ellers sad og sygnede hen på bænken.
Nu kan Manchester United give ham den chance, han indtil videre ikke har fået hos Juventus.
Andetsteds forlyder det, at Ivan Toney har givet grønt lys til et sensationelt skifte. Læs mere her.
















