Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne siger ja til Liverpool

27.08.2025 Kl. 21:02

Liverpool nærmer sig endnu en forstærkning i dette transfervindue, men handlen afhænger dog af en afgørende betingelse. 

Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, som nu kan fortælle, at den engelske forsvarsstjerne Marc Guéhi har sagt ja til at skifte til mesterklubben. 

Samtidig forlyder det, at Liverpool er klar til at smide mere end 260 millioner kroner for Crystal Palace-spilleren. 

For at en handel skal komme i hus er der dog en betingelse, der skal gå i opfyldelse. Crystal Palace er nemlig ikke meget for at skulle af med ham. 

Manager Oliver Glasner har gjort det klart, at Crystal Palace helst vil holde på ham, men at en handel kan blive en realitet, hvis Marc Guéhi vil væk. 

Forsvarsspilleren har mindre end et år tilbage af sin kontrakt, og derfor kan denne sommer være sidste chance for Crystal Palace for at få en transfersum for ham. 

Tidligere har Newcastle også været interesseret i Marc Guéhi, men det lader til, at The Magpies ikke har den store interesse lige nu. 

Transfervinduet lukker mandag klokken 20.00, og der kan nå at ske meget, inden vi når dertil.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce