Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne sætter alt på pause: Venter på Liverpool

Af Emil Plovgaard
04.07.2025 Kl. 16:26

Liverpool er stadig i chok efter Diogo Jotas tragiske dødsfald i en bilulykke i Spanien. Klubben er i dyb sorg, og de aktive transfer-forhandlinger er midlertidigt sat på pause.

Alligevel har cheftræner Arne Slot og sportsdirektør Richard Hughes allerede været særdeles aktive denne sommer. 

Flere nye navne er landet, herunder Florian Wirtz, Milos Kerkez, Jeremie Frimpong, Armin Pecsi og Freddie Woodman.

Nu rettes fokus mod angrebet, hvor klubben har udset sig den 23-årige Hugo Ekitike, der har genfundet formen hos Eintracht Frankfurt efter et skuffende ophold i Paris Saint-Germain.

Den franske angriber har scoret 26 mål og lavet 14 assists i 64 kampe for sin nuværende klub i Bundesligaen.

Liverpool har gjort Ekitike til topprioritet

Ifølge CaughtOffside er angriberen nu øverst på Arne Slots ønskeliste. 

Selvom også Arsenal, Manchester United og Chelsea viser interesse, skulle Liverpool være længst fremme i køen.

Men handlen er ikke ukompliceret. Spilleren er klar over, at Liverpool først skal rydde ud i truppen, før et skifte kan realiseres – og han er ifølge mediet villig til at vente tålmodigt.

Eintracht Frankfurt ønsker angiveligt 750 millioner kroner for franskmanden.

Byttehandel på vej?

Liverpool arbejder samtidig på et muligt bytte med Napoli. 

Darwin Núñez kan være på vej ud, og der spekuleres i en byttehandel, hvor både Núñez og Federico Chiesa kan indgå i en aftale, der sender Victor Osimhen den anden vej.

Det er endnu uvist, hvordan Slot vil gribe offensiven an i lyset af Jotas tragiske bortgang – men alt tyder på, at Liverpool ikke er færdige på transfermarkedet.

Andetsteds er der drama i kulissen, hvor Manchester United er tæt på en ny toptransfer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce