Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne nærmer sig United – afgørende møde i næste uge

Af Emil Plovgaard
10.07.2025 Kl. 18:51

Manchester United skal i næste uge til møde med Juventus-angriberen Dusan Vlhaovic’ bagland i et forsøg på at lande en aftale.

Det skriver den engelske tabloidavis The Sun.

De Røde Djævle har allerede tilføjet Matheus Cunha fra Wolves til truppen, mens man ligeledes presser på for at hente Bryan Mbeumo i Brentford.

Men en ny angriber er også en prioritet for Rúben Amorim og kompagni, efter at man gik glip af Liam Delap, som skiftede fra Ipswich til Chelsea, mens Viktor Gyökeres angiveligt foretrækker et skifte til Arsenal.

Vlahovic, der tjener små tre millioner kroner om ugen i Torino, er en spiller, som Den Gamle Dame meget gerne vil af med, så man kan slippe for hans skyhøje gage.

Ifølge den italienske sportspresse har Juventus tænkt sig at tilbyde en gensidig kontraktopsigelse, og nu er det altså kommet frem, at der er planlagt et møde, der skal finde sted i næste uge.

Manchester United har tilsyneladende den 25-årige serber som et af de øverste navne på ønskelisten, og skulle han blive tilgængelig på en fri transfer, vil han formentlig stryge til tops.

Det er blevet til 43 mål i 104 ligakampe for Vlahovic hos Juventus, og hans ankomst til Old Trafford kan føre til en afsked med Rasmus Højlund

.Den danske angriber skulle angiveligt være drømmespilleren for en italiensk storklub – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce