Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne nærmer sig Chelsea – aftale på plads

Af Emil Plovgaard
23.07.2025 Kl. 21:44

Chelsea er nået til enighed om de personlige betingelser med Ajax-stjernen Jorrel Hato.

Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano onsdag aften.

Forsvarsspilleren har selv bedt om et skifte væk fra den hollandske hovedstadsklub, lyder det videre.

Forhandlingerne nærmer sig sin afsluttende fase, og der diskuteres i øjeblikket om en overgangssum på 40 millioner euro, svarende til små 300 millioner kroner.

Hato har desuden gjort Ajax-ledelsen opmærksom på sit store ønske om at tilslutte sig Chelsea.

19-årige Hato har været genstand for interesse fra en række Premier League-klubber på det seneste, og allerede tilbage i december 2023 kunne The Athletic løfte sløret for, at Arsenal var ude efter hollænderen.

Hato, der spiller venstre midtstopper eller venstre back, har, trods sin unge alder, optrådt 111 gange for Ajax på tværs af samtlige turneringer.

Hato blev en del af Ajax’ akademi tilbage i 2018, hvor han skiftede fra Rotterdam-klubben Sparta.

Han blev en del af klubbens førstehold i 2023, og han fik også sin landsholdsdebut i november samme år. Indtil videre er det blevet til seks A-landskampe.

Chelsea har i forvejen hentet Liam Delap, João Pedro og Jamie Gittens denne sommer, mens forhåndsaftaler med Estevão, Dario Essugo, Mamadou Sarr og Kendry Paez er effektueret i forbindelse med transfervinduets begyndelse.

Andetsteds forlyder det, at Arsenal misser muligheden for at sikre sig klubbens drømmesigning. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce