Stjerne holdt sin kæreste fanget i eget hjem
I de tidlige morgentimer søndag blev fodboldspilleren Ruben Semedo anholdt på grund af hustruvold.
Det skriver den portugisiske avis Correio da Manhã.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen-skifte kollapsede i sommer
Den 30-årige fodboldspiller, der nu gør sig hos Al-Khor i Qatar, angreb sin partner, der er samme alder som Semedo selv, og holdt hende angiveligt fanget i sit eget hjem.
Offeret formåede at flygte og kunne således indberette episoden til politiet, hvor der blev foretaget en anmeldelse og siden en anholdelse af Semedo.
Episoden skulle angiveligt være sket lørdag aften.
Anholdelsen skete i Portugals hovedstad, Lissabon, og Semedo skal ifølge Correio da Manhãs oplysninger i retten i morgen, mandag.
Semedos fodboldkarriere har i det hele taget haft selskab af en række skandaløse scener uden for banen. I 2021 blev han anholdt – også for at holde et menneske fanget mod dets vilje og at forårsage skade på vedkommende.
Semedos professionelle karriere begyndte i Sporting CP, hvor han fik sin debut på førsteholdet i 2014. Tre år senere gik turen til Villarreal fra La Liga, mens han også har været forbi klubber som Huesca, Rio Ave, Olympiakos og FC Porto.
LÆS OGSÅ: Storklub har budt på Darwin Núñez
Han har spillet tre A-landskampe for Portugal – alle i 2020.



















