Stjerne fyrer agenten – vil skifte til United
Selvom Manchester United allerede har sikret sig Benjamin Sesko denne sommer, så håber endnu en angriber, at han kan gøre sig gældende i klubbens fremtidsplaner.
De Røde Djævle har været på udkig efter en ny nier denne sommer, og lørdag kom gennembruddet så: Benjamin Sesko skrev under på en femårig kontrakt med klubben.
Også Matheus Cunha og Bryan Mbeumo er skiftet til klubben fra De Røde Djævle tidligere på sommeren.
En ny angriber skulle derfor ikke være det, der burde stå allerøverst på klubbens ønskeliste her og nu, men ikke desto mindre forsøger en rutineret angriber udi Premier League-erfaring at lande en aftale med klubben.
Sådan lyder meldingen nu fra den engelske tabloidavis The Sun.
Avisen kan berette, at Dominic Calvert-Lewin, som i øjeblikket er klubløs, efter at han forlod Everton tidligere på sommeren, håber på at kunne lande en aftale med Manchester United.
Og forhandlingerne står han selv, eftersom han for nylig har besluttet sig for at afskedige det agentbureau, han ellers havde indgået en aftale med.
Calvert-Lewin har haft en skadesplaget karriere, men i den forgangne sæson blev det til 19 kampe fra start i Premier League, hvor han scorede tre mål og leverede yderligere et oplæg for Everton.
I alt har han spillet 239 kampe i Premier League med 57 mål og 18 assists til følge.
Skulle et skifte blive en realitet, vil det i den grad gå ud over både Joshua Zirkzee og Rasmus Højlund, der havde det svært i den seneste sæson.
Et skifte synes dog langt væk, erkender avisen, og bringer i stedet klubber som Newcastle, Aston Villa og Sunderland i spil til angriberen.
Samtidig er det kommet frem, at Liverpool er favorit til en ny Premier League-stjerne efter Alexander Isak. Læs mere her.


















