Stjerne forhandler Liverpool-skifte på plads
Liverpool er lige nu i gang med at forhandle en endegyldig aftale på plads med en stor stjerne, der bliver sommerens første transfer.
Det er Sky Sports, som kan fortælle, at Jeremie Frimpong netop er ankommet til Storbritannien for at få færdiggjort sin aftale med Merseyside-klubben.
Gennem de seneste uger er den hollandske landsholdsspiller blevet sat kraftigt i forbindelse med et skifte til den engelske mesterklub.
Handlen er så godt som på plads, men nu skal de sidste detaljer aftales mellem parterne, og det arbejde starter altså nu.
Jeremie Frimpong er derfor landet i Storbritannien, og efter fejringen af Liverpools mesterskab kan klubbens sportslige ledelse nu rette fokus på fremtiden.
Her spiller Jeremie Frimpong en nøglerolle, da han er udset til at skulle udfylde et stort tomrum på højre back. Trent Alexander-Arnold har nemlig spillet sin sidste kamp for The Reds og ventes at skifte til Real Madrid.
I stedet skal den lynhurtige hollænder kæmpe med Conor Bradley om pladsen i højre side af forsvaret fremover.
De seneste sæsoner har han spillet en nøglerolle hos Leverkusen, hvor han blandt andet har været med til at vinde det tyske mesterskab. I en stribe af kampe har han dog spillet længere fremme på banen for tyskerne.
Du kan læse mange flere nyheder om Liverpool lige her.
















