Stjerne-exit lurer i Liverpool
Andy Robertson kan meget vel forlade Liverpool efter denne sæson til fordel for en anden europæisk storklub.
Den skotske landsholdsanfører har kontraktudløb hos Liverpool efter denne sæson, og det er ikke givet, at han fortsætter i klubben.
The Reds har købt Milos Kerkez, der på sigt er tiltænkt rollen som fast mand på venstre back, og det kan skubbe Andy Robertson helt ud.
Robertson åben for skifte til storklub
Nu kan mediet TEAMtalk så fortælle, at venstrebacken er åben over for at indgå en forhåndsaftale med Celtic.
Fra 1. januar kan den skotske storklub frit forhandle med Andy Robertson, hvis han ikke forinden har forlænget sin kontrakt med Liverpool.
Meldingen går på, at forsvarsspilleren fortsat er fan af den klub, hvor han spillede i sine allerførste år efter at være begyndt til fodbold.
Celtic står angiveligt stadig hans hjerte nært, og han ønsker at give noget tilbage til skotsk fodbold og slutte, hvor det hele begyndte.
Den 31-årige back forlod Celtic i en ung alder og skiftede til Queen’s Park FC, inden han også var forbi Dundee United og Hull City før Liverpool.
Hos den engelske mesterklub har han spillet 353 kampe med 12 scoringer og 68 målgivende afleveringer til følge.



















