Stigende frygt: Tre Liverpool-stjerner kan smutte efter ny udvikling
Liverpool risikerer at måtte sige farvel til tre spillere i form af Trent Alexander-Arnold, Virgil van Dijk og Mohamed Salah, når denne sæson er omme.
Fra årsskiftet kan trioen frit forhandle med ikke-engelske klubber. Nærmere konkret om 41 dage.
LÆS OGSÅ: Amorim vil have Slot-favorit, skriver medie
Trioen har spillet en stor rolle i Liverpools succes i de senere år, og det er derfor bekymrende, at der endnu ikke er styr på denne del.
Alexander-Arnold har været kædet kraftigt sammen med et skifte til Real Madrid, mens Salah er på blokken hos flere klubber fra Saudi-Arabien.
Van Dijk har derimod indikeret, at han gerne vil blive i klubben, og nylige meldinger går på, at den hollandske forsvarskrumtap kan forlænge sin aftale med klubben.
En ny udvikling sår dog tvivl om, hvorvidt det nu også bliver tilfældet.
Liverpool har lanceret den officielle kalender for 2025, og her er alle tre spillere med, men de er dog kun valgt i årets første fire måneder.
Og ifølge flere aviser, herunder Daily Mirror, sår det i stigende grad tvivl om de tre stjerners fremtid på Anfield, skriver Teamtalk.
Alisson Becker skyder kalenderen i gang, for brasilianeren er blevet valgt til ansigt for januar. Han bliver dog også sat i forbindelse med et skifte væk fra The Reds som følge af ankomsten af Giorgi Mamardashvili næste sommer.
LÆS OGSÅ: Er han Alexander-Arnolds afløser?
Herefter følger førnævnte trio frem til maj, hvor det er Andy Robertson. I nævnte rækkefølge følger så Federico Chiesa, Dominik Szobosszlai, Alexis Mac Allister, Cody Gakpo, Luis Diaz, Darwin Núnez og Joe Gomez.



















