Steven Gerrard tæt på første managerjob
Steven Gerrards tid i Major League Soccer er ovre og han er nu vendt tilbage til England, hvor han skal starte det næste kapitel i sin karriere.
Liverpool-legenden, der var to sæsoner hos Los Angeles Galaxy, er blevet sat i forbindelse med et trænerjob hos Liverpool samt et potentielt job som spiller hos Celtic, hvor hans tidligere manager Brendan Rodgers er cheftræner.
Gerrard er lige nu i gang med at arbejde sig hen imod en UEFA 'A' trænerlicens og nu er han også blevet tilbudt et job.
I hvert fald skriver Sky Sports, Daily Telegraph og andre, at Gerrard har været i forhandlinger med MK Dons, der i sidste måned sagde farvel til manager Karl Robinson.
Lige nu er de på en 21. plads i ligaen forud for lørdagens kamp mod Bristol Rovers og har ikke vundet i ligaen siden de slog Oldham d. 1. oktober.
Klubbens midlertidige manager, Richie Barker, kommer itl at stå for weekendens kamp mod Bristol, men til næste runde kan det være Gerrard, der er klubbens manager.