Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Steven Gerrard rygtes til Rangers som træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.04.2018 Kl. 10:20
Liverpool-legenden, der har trænet klubbens U18-hold denne sæson, bliver nu kædet sammen med trænerposten hos skotske Rangers.

Den skotske storklub Rangers overvejer at tilbyde Steven Gerrard trænerposten i klubben fra næste sæson. Det skriver Daily Mail torsdag.

Den tidligere Liverpool-spiller ses nemlig som den optimale afløser for Pedro Caixinha, der blev fyret fra Rangers for syv måneder siden. I mellemtiden har klubben haft Graeme Murty som midlertidig træner, men ifølge Daily Mirror vil Rangers fodbolddirektør, Mark Allen, hellere have Liverpool-legenden til at overtage trænerposten i klubben. 

Det er imidlertid ikke længe siden, at Gerrard lagde skoene på hylden og stoppede sin karriere som spiller.  Derfor har han endnu ikke opbygget meget erfaring med trænergerningen, selvom han denne sæson har stået i spidsen for Liverpools U18-hold.

Skulle Gerrard altså takke ja til trænerposten i Rangers, er det et kolossalt spring i niveau, hvor Gerrard skal forsøge at fravriste Celtic og Brendan Rodgers mesterskabet. 

Annonce