Sterling: Jeg vidste, jeg ville få chancen
10 kampe i Liverpools startopstilling kommer ikke som en overraskelse for Raheem Sterling selv.
Siden tilbagevenden til Brendan Rodgers’ startopstilling i starten af december, har den 19-årige kantspiller været i forrygende form, bevist ved tre scoringer.
Daniel Sturridge og Luis Suarez stjal måske de fleste af overskrifterne efter 5-3 sejren mod Stoke City i sidste weekend, men Sterling var også imponerende.
Selvom Liverpools nummer 31 startede sæsonen som reserve, har han altid troet på, at muligheden for imponere ville opstå.
– Jeg nyder virkelig at spille så meget, som jeg gør i øjeblikket. Alle der spiller i klubben, vil gerne spille mest muligt, sagde Sterling til klubbens hjemmeside.
– Jeg har fået chancen. Manageren har tiltro til mig, og han har spillet mig uge efter uge. Forhåbentlig kan jeg præstere på banen og fortsætte.
– Jeg vidste inderste inde, at der ville komme et tidspunkt i sæsonen, hvor jeg ville få chancen. Jeg skulle bare være klar.
– Jeg arbejdede hårdt til træning for at få chancen. Chancen kom, og forhåbentlig kan jeg tilbagebetale manageren ved enten at score eller lægge op til scoring.
– I sidste sæson, var jeg ikke god nok til at komme ind i feltet. I denne sæson, er alle mine tre mål kommet inde fra feltet af.
– Jeg skal bare blive ved med at komme ind i feltet, og så vil chancerne komme. Forhåbentlig vil jeg score nogle flere mål.