Sterling: Har ikke travlt med ny kontrakt
Sterlings fremragende præstationer i sæsonen der gik, vandt ham en plads ved VM, hvor det blev til masser af spilletid. Derfor er der nu snak om, at han skal have en ny kontrakt på Anfield, der passer til den 19-åriges rolle som en stor profil i klubben.
Sterling selv, har dog ikke travlt med den slags, i stedet nyder han hvor han er her og nu.
– Jeg ved ikke noget om en ny kontrakt, jeg er bare her og spiller mit spil. Hvis manageren kommer til mig med en ny kontrakt, så er det hans beslutning, siger Sterling til Sky Sports og uddyber:
– Jeg har ikke travlt på nogen måde, jeg er bare glad for at spille fodbold i det her fantastiske miljø.
Raheem Sterling spillede fra start, da Liverpool natten til søndag slog AC Milan med 2-0. Kantspilleren vandt et straffespark, der dog blev misbrugt af nyindkøbet Rickie Lambert.