Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sterling: De Bruyne er vores Luis Suarez

03.12.2015 Kl. 10:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

To gange slog Manchester City transferrekord i sommerens transfervindue. Først hentede man Raheem Sterling for £49 millioner og senere hen blev Kevin De Bruyne erhvervet for £55 millioner.

Begge har fået en ganske god start på Etihad Stadium, og Raheem Sterling roser Kevin De Bruynes præstationer for Manchester City, hvor han også sammenligner ham med Luis Suarez og hans indflydelse i sin tid for Liverpool.

– Alle hold har brug for en spiller, der både scorer mål og assisterer, og det gør Kevin. Det gør de bedste spillere, og vi er meget glade for at have ham i klubben, siger Sterling ifølge Goal.com og tilføjer:

– Med Suarez vidste man, hvad han var i stand til, når han var inde omkring feltet. Normalt resulterede det i et mål. Det er det samme med Kevin. Han ser efter de andre spillere. Bare se antallet af assists allerede. Derudover scorer han også regelmæssigt.

– Jeg så ikke meget til ham i Chelsea for at være ærlig. Det var der ikke mange af os, der gjorde. Men det var tydeligt at se hans kvaliteter i Tyskland, hvor han var involveret i mange mål, slutter Sterling.

I ti ligakampe har Kevin De Bruyne været involveret i ti mål – fire mål og seks assists.

Annonce