Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Statistikken har talt: Sådan burde PL-tabellen se ud efter to runder

Af Morten Bruun Jørgensen
20.08.2019 Kl. 13:39
Med udgangspunkt i Expected Points ser Premier League-tabellen noget anderledes ud, end den ellers gør.

Tabellen lyver aldrig, siger man. Men måske gør den faktisk lige præcis det.

Statistik vinder større og større indpas i fodboldverdenen, og særligt modellen Expected Goals bruges i højere grad.

Den kan måle det forventede antal mål et hold burde have lavet i løbet af sæsonen, og det bruges til at eliminere nogle af de mange tilfældigheder, der er i spil med så få scoringer som fodbold.

Ved at gøre brug af Expected Goals kan man regne sig frem til, hvor mange point holdene reelt set burde have fået – og det har understat.com gjort.

Efter de to første runder af Premier League-sæsonen er det Liverpool, der topper tabellen foran Arsenal, men ud fra Expected Goals burde de to klubber i stedet ligge nummer fem og seks, da de kun har gjort sig fortjent til henholdsvis 3,47 og 3,29 point.

I stedet burde Manchester City ligge nummer et med 5,55 Expected Points, men the Citizens satte som bekendt point til i weekenden mod Tottenham.

Herunder følger et overblik over, hvordan Premier League-stillingen burde se ud med udgangspunkt i Expected Point.

Billede fra understat.com. 

Annonce