Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Statistik: Premier League er blandt de mindst lige ligaer i Europa

Af Marcus Sørensen
12.04.2017 Kl. 16:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De store klubber i England buldrer derudad og bruger store summer hver sommer, hvilket også afspejles i stillinger, hvor der vel ikke er meget tvivl om, hvem der i top 6-7.

CIES Football Observatory har sat sig for at kigge nærmere på balancen i de forskellige europæiske ligaer og turneringer, hvor de har undersøgt hvilke ligaer, hvis kampe ender med flest storsejre.

Statistikken viser, at Premier League er den liga, der har ottendeflest kampe (17,7%) med en vinder med tre eller flere mål af alle højeste ligaer i hver euroæisk nation.

Flest af disse resultater finder man på Cypern eller i Østrig, mens Champions League faktisk har 21% af disse kampe – og det er endda først fra gruppespillet og frem.

Tendenserne afspejles også tydeligt i ligatabellen i Premier League, hvor det kun er top syv, der har en positiv målscore. 

Everton (+21) ligger nummer syv, mens West Brom på ottendepladsen følger med -2 i målscore. Herefter kommer Southampton med 0, og så falder den ellers helt til -16 hos Watford. I toppen ligger Tottenham og Chelsea med henholdsvis 42 og 40 plus i målscore.

Den danske Superliga har faktisk også overraskende mange af disse storsejre, hvor hele 17,6% af kampene ender med en vinder med tre eller flere måls forskel. Dette kan dog være et udtryk for udvidelsen af ligaen, der er trådt i kraft i denne sæson.

 
Annonce