Statistik: Disse klubber har flest CL-vindere i deres trup
Inden for de seneste ti år er det blot lykkes for de engelske hold at vinde Champions League to gange.
Manchester United besejrede Chelsea i 2007/08-sæsonen, mens Chelsea vandt over Bayern München på Allianz Arena i 2011/12.
Der er dog sket meget siden da rent spillermæssigt, hvor Chelsea har fem Champions League-vindere i årets trup. Dermed deler de førstepladsen med Manchester United, der også har fem Champions League-vindere i truppen.
Den sidste Premier League-klub, der har fem Champions League-vindere i deres trup, er Stoke. Det blev i dag en realitet, da Xherdan Shaqiri blev præsenteret.
Udover den schweiziske kantspiller har Bojan Krkic, Ibrahim Afellay, Marc Muniesa og Marko Arnautovic nemlig også vundet pokalen med de store øre.
Listen med Premier League-klubber, der har flest Champions League vindere i truppen:
5 – Chelsea, Manchester United og Stoke
2 – Liverpool og Sunderland
1 – Arsenal, Manchester City, Southampton og West Bromwich
0 – Aston Villa, Bournemouth, Crystal Palace, Everton, Leicester, Newcastle, Norwich, Swansea, Tottenham, Watford og West Ham