Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stakkels Højlund: Skraber bunden på liste over angribere

16.12.2023 Kl. 11:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rasmus Højlund har haft tur i den i denne sæsons Champions League. Her scorede danskeren fem mål for Manchester United.

Han kunne dog ikke forhindre, at klubben røg ud af gruppespillet i Champions League. Erik ten Hags mandskab endte på en skuffende sidsteplads. Dermed er der end ikke europæisk fodbold på menuen til foråret.

Mens Højlund har haft forholdsvist nemt ved at få netmaskerne til at blafre i Champions League-regi, så er situationen en helt anden i Premier League.

Her står han endnu ikke noteret for et mål i denne sæson.

Og det er der måske en helt særlig årsag til.

Ifølge den engelske avis The Telegraph er han nemlig den angriber i Premier League, der har modtaget færrest afleveringer. Lidt under 150 afleveringer har danskeren fået at arbejde med.

Til sammenligning har Heung-min Son fra Tottenham fået bolden af en holdkammerat næsten 400 gange.

Skidt nyt for Højlund inden Liverpool-brag

Om det skyldes, at han ikke er i stand til at finde frem til de rette positioner, eller om holdkammeraterne hos United slet og ret er egoistiske, kan dog umiddelbart ikke udledes heraf.

I søndagens kamp mod Liverpool mangler klubbens anfører, Bruno Fernandes. Det er umiddelbart rigtig skidt nyt for Højlund.

Den portugisiske midtbanestjerne er nemlig den, der har serviceret Højlund flest gange i indeværende sæson.

Den manglende servicering af Højlund var da også et emne i den engelske presse tidligere på ugen.

Tidligere assistent i Manchester United Rene Meulensteen mener nemlig ikke, at den danske angriber udelukkende er skyld i, at han ikke har scoret i denne Premier League-sæson.

– Problemet er, at han bliver flankeret af de to spillere, som ikke har nogen som helst intention om at servicere ham, fordi de vil skabe noget for dem selv, lød det tidligere på ugen fra Meulensteen med henvisning til kantspillerne fra United.

Kritikken er også væltet ned over klubbens nye førstemålmand, André Onana, der dog for nylig har fået støtte fra uventet kant. Læs mere her.

Annonce