Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stærke Swansea bankede WBA

30.08.2014 Kl. 15:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med seks point i de to første kampe var det et selvtillidsfuldt Swansea-mandskab, der på Liberty Stadium kunne byde gæstende West Brom op til dans denne eftermiddag, og allerede fra kampens spæde indledning viste hjemmeholdet storform.

En fiks hælaflevering af Gylfi Sigurdsson efter få minutter blev nemlig opsnappet af den fodrappe Nathan Dyer, der driblede Ben Foster, inden han fra en spids vinkel kringlede føringsmålet i kassen. Ondt blev værre for de stakkels gæster omkring den halve time, da flere dårlige clearinger fra forsvaret blev straffet af en akrobratisk Wayne Routledge, der halvflugtede bolden i kassen fra kanten af feltet, og gjorde det til 2-0.

West Brom kom bedre med i anden halvleg, og havde sågar flere muligheder for at komme tilbage i opgøret, men i stedet lykkedes det for Swansea at cementerede sejren endeligt, da Sigurdsson med en fiks stikning sendte Dyer igennem alene med gæsternes keeper, og med en flad afslutning lukkede den formstærke kantspiller reelt opgøret med sin 3-0 scoring. 

Med sejren indtager Swansea ligaens førsteplads, og står noteret for ni point af ni mulige, mens West Brom med endnu et nederlag cementerer sin position i tabellens nederste tredjedel, noteret for to point hidtil. 

Annonce