Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stædig Postecoglou nægter ændringer

Af Morten Jørgensen
23.12.2024 Kl. 13:10

Ange Postecoglou er tro mod sit koncept og sin spillestil i Tottenham. 

Selvom Tottenham har indkasseret 13 mål i de seneste tre hjemmekampe, vil australieren ikke ændre noget. 

Læs også: TV-oversigt for Premier League til jul og nytår

Udtalelserne fra cheftræneren kom søndag på bagkant af, at Tottenham havde lukket seks mål ind mod Liverpool. 

– Jeg har været meget tålmodig i de seneste 18 måneder og svaret på det samme spørgsmål igen og igen. Hvis folk vil have mig til at ændre min tilgang, kommer det ikke til at ske. 

– Vi gør det af en grund, fordi vi mener, at det kan føre os til succes. Jeg får idéen om, at folk bare tror, at jeg kan ændre noget, og vi mirakuløst bliver et bedre hold. 

– Jeg vil bare fortsætte, forblive fokuserede og forsøge at bygge det hold, som vi vil have, siger Postecoglou ifølge The Times. 

I de seneste uger har Tottenham været ekstremt hårdt ramt af skader. Cristian Romero, Micky van de Ven, Destiny Udogie og Guglielmo Vicario har således været ude samtidig. 

Det har betydet, at defensiven har haft store problemer. Derfor vil Postecoglou også have nye spillere i det kommende transfervindue. 

Vores følgere på Instagram mener som udgangspunkt heller ikke, at australieren skal fyres. Det har de svaret på her

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce