Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stadig savnet i Tyrkiet: Atsu annullerede flybillet kort før jordskælv

Af Jeppe Augustsen
17.02.2023 Kl. 19:22
En talsperson for Hatayspor fortæller, at Christian Atsu stod til at forlade Tyrkiey kort før jordskælvet, men han valgte at aflyse flybilletten.

Den 6. februar blev Tyrkiet og Syrien ramt af flere kraftige jordskælv, hvor over 35.000 mennesker indtil videre er omkommet.

Tusindvis er stadig savnet, og en af dem er den tidligere Premier League-spiller, Christian Atsu.

Ghaneseren blev den helt store helt kort forinden jordskælvet, da han blev matchvinder mod Kasimpasa, og det viser sig nu, at han stod til at flyve hjem efter kampen for at besøge sin familie, men det droppede han efter at være blevet matchvinder.

Fatih Ilek fra Hatayspor fortæller nu, at Christian Atsu stod til at forlade Tyrkiet lige inden jordskælvet kom, men han valgte at annullere flybilletten.

– Christian Atsu fortalte træneren, at han gerne ville tage noget tid væk før vores kamp mod Gaziantep FK. Han spurgte, om han kunne finde en ny klub. Det accepterede Volkan Demirel (træneren, red.), siger Fatih Ilek til Radyospor.

– Han spillede ikke mod Gaziantep FK, men han scorede det afgørende mål i sidste minut mod Kasimpasa. Faktisk skulle han til udlandet for at besøge sin familie, men så spillede han godt og scorede. Så han annullerede billetten.

– Jordskælvet skete på hans bedste dag. Han havde et fly klokken 23.00, men aflyste. Jordskælvet kom klokken 4 om natten. Det er virkelig en tragedie, lyder det fra Fatih Ilek.

Over 29.000 personer er døde i Tyrkiet, mens over 3.500 er døde i Syrien.

LÆS OGSÅ: De er favoritter til at hente Bellingham

LÆS OGSÅ: Arsenal jagter dansk stjerne

Annonce