Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stadig boss: Sir Alex Ferguson har vendt tomlen op for Daniel James

Af Steffan Axelsen
25.05.2019 Kl. 17:37
Sir Alex Ferguson har stadig noget at skulle have sagt i Manchester United, når nye spillere skal hentes.

Der er ikke fuld dedikation til livet som pensionist, når navn og titel er Sir Alex Ferguson.

Sådan forholder det sig for den tidligere trænerlegende, der angiveligt stadig har noget at skulle have sagt, når De Røde Djævle køber nye spillere.

En kilde har angiveligt fortalt mediet Football Insider, at Sir Alex Ferguson skulle have godkendt købet af den unge Swansea-wing Daniel James, som endnu ikke er fuldført.

Sir Alex Ferguson har stadig en rådgivende funktion i Manchester United, og han skulle efter sigende været vild med Daniel James.

– Den legendariske manager har været fuldstændig forbløffet over potentialet og præstationerne fra Daniel James.

– Sir Alex Ferguson er en stor beundrer af Swansea-kanten, og han er ikke i tvivl om, at han er ment til at begå sig på en større scene, skriver Football Insider.

Mediet tilføjer, at Sir Alex Ferguson normalt ikke blander sig meget i klubben køb og salg.

Men det hænder, at Manchester United selv tager kontakt til den tidligere træner for at få hans syn på sagen.

Annonce