St. Etienne-træner: Zlatan er som Eric Cantona
35-årige Zlatan Ibrahimovic er lige nu igang med en imponerende debutsæson på Old Trafford og har scoret 20 mål på tværs af alle turneringer efter han kom til klubben på en fri transfer fra Paris Saint-Germain sidste sommer.
Den svenske angriber skal torsdag igen i aktion for De Røde Djævle, når de møder St. Etienne i Europa Leagues 1/16-finale.
Det franske holds træner, Christophe Galtier, sammenligner i den anledning Ibrahimovic til en tidligere United-legende – Eric Cantona.
– De vil forsøge at gøre forskellen i den første kamp. De vil forsøge at dræbe kampen. Jeg ser mange kampe. Det var svært for dem i starten af sæsonen, men nu er de et stærkt hold og også et fysisk stærkt hold, med en stor, stor defensiv organisation. Som altid med Mourinho. Og Ibra er Ibra, fortæller Galtier, der voksede op med Cantona i Marseille, til Daily Telegraph.
– José Mourinho er anderledes, end han bliver fremstillet. Han har en stor, stor, stor, stor, kæmpe personlighed. Men hver gang jeg har mødt ham har der været gensidig respekt.
– Vi har spillet en masse mod PSG og i starten vandt vi, men efter Ibra kom til, så scorede han mål efter mål. Jeg elsker disse type spillere. De er stærke. Meget stærke. Når jeg ser på Ibra tænker jeg på Eric Cantona. Stor personlighed, slutter Galtier.
Manchester Uniteds kamp mod St. Etienne spilles torsdag klokken 21.05.