Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs vil styrke position: Disse er i kikkerten

07.04.2022 Kl. 15:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Der er stadig meget at spille for i indeværende sæson for Tottenham Hotspur, der kæmper om en plads i næste sæsons Champions League. Alligevel er arbejdet på at styrke truppen fra den kommende sæson i gang. 
 
The Athletic beretter, at London-klubben vil prioritere at styrke venstresiden i det centrale forsvar til sommer, og her har klubben allerede kigget på flere spillere. 
 
Øverst på ønskelisten findes RB Leipzig-spilleren Josko Gvardiol og Inter Milan-spilleren Alessandro Bastoni. 
 
Begge spillere er vant til at spille i forsvarskæder med offensive backs, og da Gvardiol, 20, og Bastoni, 22, har en ung alder, ses de som en længerevarende investering. Gvardiol er på kontrakt til sommeren 2026, og Bastoni er på kontrakt til sommeren 2024. 
 
Det forventes, at begge har et meget dyrt prisskilt, og Spurs har angiveligt fundet alternativer, hvis ikke det skulle lykkes at bringe en af de to til klubben. 
 
Ombejlede Sven Botman er også på ønskelisten, og den store hollænder har i flere omgang været sat i forbindelse med England – særligt Newcastle. Selv har Botman tidligere sagt, at et skifte til engelsk fodbold er en mulighed. 
 
Sidst nævnes Nico Schlotterbeck, der spiller i Freiburg. Den unge forsvarsspiller har kontraktudløb i sommeren 2023, og det er derfor ikke usandsynligt, at et salg i det kommende transfervindue kan ske. 
 
I øjeblikket spiller Ben Davies i venstresiden af trebackkæden i Tottenham. 
Annonce