Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-talent: Dejligt at score foran familien

11.12.2015 Kl. 21:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tom Carroll er blot en af flere lokale drenge i Spurs-truppen, og han var i aftes i startopstillingen i Europa League-kampen. London-klubben kunne med et enkelt point konsolidere førstepladsen, men de tog i stedet tre, da de sendte franskmændene hjem med et nederlag på 4-1.

Spurs-knægten Carroll har i flere omgange været udlånt til andre klubber – senest i sidste sæson, hvor han var i Swansea. Det store gennembrud hjemme på White Hart Lane lader dog vente på sig, men i aftes scorede han sit første mål for førsteholdet, hvilket betyder, at han nu har scoret for Tottenham på alle niveauer. Tom Carroll har spillet fodbold i klubben siden han var otte år gammel.

– Jeg var ovenud lykkelig for at score. Jeg løb ind i boksen, satte min mand af og lagde den ind, har målscoreren fortalt til Spurs TV.

– Jeg vidste, at min familie sad oppe i det nærliggende hjørne hvorfra jeg scorede målet. Så det var ekstra dejligt at score dernede. Jeg overgjorde måske jubelscenen lidt med at glide på knæene, men det var bare et fedt øjeblik. Jeg har været i klubben siden jeg var otte år, så det er virkelig stort at score for førsteholdet, sagde en glad Tom Carroll, der også fortalte om en manager, der ikke ville ligge sig fladt ned og spille på uafgjort.

– Chefen (Pochettino) ville have os til at vinde kampen. Sådan er mentaliteten i alle kampe – både Premier League og Europa League.

Annonce