Steaua bekræfter: Rumæner snart til Spurs
Tottenham Hotspurs ser ud til at hente endnu en spiller til truppen, efter et aktivt transfervindue. Det drejer sig om Vlad Chiriches, som i øjeblikket spiller i Steaua Bucharest.
Den 23 årige landsholdsaktive forsvarsspiller har været et emne i Tottenham under hele sommeren, men i slutningen af sidste måned faldte handlen igennem. Det ser nu ud til at parterne er blevet enige om en handel.
Prisen for den populære forsvarsspiller skulle angiveligt være 7 millioner pund.
Steaua træneren, Laurentiu Reghecampf, har nu afsløret at Chiriches forlader dem til fordel for Tottenham.
– Chiris kondition er god og klubberne er blevet enige om en transfer. Jeg er meget glad på hans vegne, udtalte Laurentiu Reghecampf efter 2-2 ligaopgøret mod Gaz Metan Medias lørdag aften.
Steaua skal spille andet opgør af Champions League kvalifikationen imod Legia Warsaw og der håber Reghecampf på lidt hjælp.
– Jeg håber han vil hjælpe os tirsdag aften.
– Klubben har tjent penge på ham (red. Vlad Chiriches) og jeg kan ikke sige prisen på transferen, men det er en høj pris.
Det skulle nu kun være de sidste formaliteter der mangler, inden Chiriches er Tottenham-spiller.