Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs slog Juve efter vanvittig overtidsscoring

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.07.2019 Kl. 13:57
Tottenham og Juventus mødtes i dag i International Champions Cup i en vældig underholdende træningskamp.

Spurs vandt i dag med 3-2 over et Juventus-mandskab, der stillede med stærkeste opstilling, mens førstnævnte specielt i bagkæden var mere eksperimenterende.

Erik Lamela åbnede for scoringen efter en halv times spild, da han sendte Spurs i front på en mere eller mindre kluntet returbold.

Den gamle dame rejste sig dog i anden halvleg, hvor hjemvendte Higuain samt Ronaldo i henholdsvis det 56. og 60. minut fik vendt regnskabet.

Der skulle dog kun gå fem minutter før Lucas udlignede, og så troede man ellers, at det også var således, at kampen ville ende.

Harry Kane havde dog andre planer – tre minutter inde i overtiden hamrede han bolden i netmaskerne fra banens midte i, hvad der må være et af de bedste mål i dette års pre-season.

Se den vilde kasse i videoen herunder.

 

Annonce