Spurs-par: Hazard skal beskyttes
Der blev især holdt øje med Eden Hazard, da Belgien slog Algeriet 2-1 i deres første kamp ved dette VM. Der blev både holdt øje med stjerne fra seerne, eksperterne, men også Algeriets defensiv holdt et vågent øje med Chelsea-spilleren. Nu har Mousse Dembele og Jan Vertonghen meldt ud, at de håber, at dommerne vil beskytte kantspilleren i fremtiden.
– Alle ved, at Hazard har et gudsbenådet talent, men vi ved også, at han kommer til at blive tacklet i hver kamp. Jeg håber, at dommerne vil beskytte ham lidt, siger 26-årige Dembele.
Jan Vertonghen har samme mening om situationen, og han siger således: – Hazard er den slags spiller, der kommer til at få nogle hårde tacklinger, og hvis jeg var højreback, ville jeg nok gøre det samme. Han er en spiller, der kan blive rigtig farlig, men jeg håber, at dommerne vil holde øje, ønsker Vertonghen.
Belgien spiller sin anden kamp ved dette VM i aften kl. 18.00 imod Rusland.