Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs og England holder vejret: Kane kan være langtidsskadet

Af Emil Eire Frerk Olsen
18.04.2021 Kl. 11:16
Harry Kane måtte fredag lade sig udskifte imod Everton grundet en ankelskade.

Tottenhams talisman Harry Kane scorede to gange, da Tottenham fredag spillede 2-2 imod Everton. Til gengæld måtte han også lade sig udskifte.

Årsagen til Kanes tidlige bad er bekymrende, da det tydeligvis drejede sig om problemer i ankelregionen. Et område, der tidligere har forvoldt Kane måneder efter måneder på skadeslisten.

Spurs-boss José Mourinho var endda heller ikke i stand til at berolige klubbens fans, eller landstræner Garry Southgate for den sags skyld, da han til pressemødet i Everton udtalte sig om skaden:

– Jeg ved ikke noget konkret endnu. Harry ved det ikke en gang selv, han kunne bare fornemme noget forkert, og derfor kom han ud. Vi må se på det og forsøge at forudsige, hvordan vi spiller ham så komfortabelt som muligt, udtalte portugiseres efter fredagens remis i Liverpool.

Endnu en ankelskade til Kane ville naturligvis være kritisk for Tottenham, mens det ville være endnu værre for det engelske landshold, der om to måneder skal til EM.

Annonce