Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-fans: Vi vil have Wembley

10.09.2014 Kl. 20:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Klubben fra det nordlige London planlægger at bygge et nyt stadion med plads til 56.000 tilskuere. Det nye stadion skal bygges tæt på White Hart Lane, men problemer med nogle af de grundejere, som må flytte væk pga. stadionbyggeriet gør, at Spurs nu skal i retten og dermed ikke får stadion som planlagt til 2017/18-sæsonen. I stedet må man vente én sæson ekstra til 2018/19, hvorfor man skal have et midlertidigt stadion.

Af midligertidige stadions har været nævnt flere forskellige – fælles for alle løsninger er dog, at man må dele med en London-rival, noget som Spurs-fansene ikke har lyst til. 

Martin Cloake, der er i bestyrelsen i Tottenhams officielle fanklub siger således til PA: 

– Wembley Stadium ville være perfekt for os. Uformelt, har Wembley hele tiden været vores foretrukne sted at spille. 

– Det burde kunne lade sig gøre og der er flere ting i det. Arsenal spillede nogle europæiske kampe der (mellem 1998 og 2000), så kan vi også; Det er blandt andet baseret på det, men selvfølgelig også på det geografiske. 

Der er godt 20 kilometer fra White Hart Lane på Bill Nicholson Way til Wembley Stadium.

Annonce