Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spræng verdensrekorden: Manchester United kan købe Koulibaly for £90 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.12.2018 Kl. 15:45
The Times skriver søndag, at Manchester United har fået grønt lys til at købe den senegalesiske forsvarer fra Napoli, men det vil kræve £90 millioner.

Virgil Van Dijk mister titlen som verdens dyreste midterforsvarer, hvis Manchester United beslutter sig for at hente Kalidou Koulibaly fra Napoli.

José Mourinho anser ifølge The Times den senegalesiske forsvarer som sin førsteprioritet i vintertransfervinduet, hvorfor repræsentanter fra The Red Devils skulle have mødtes med Napoli for at undersøge muligheden for en transfer midt i sæsonen.

Det kan angiveligt lade sig gøre, men Napoli lader ikke Koulibaly skifte for småpenge – tværtimod forlanger den italienske storklub en rekordstor sum på £90 millioner for forsvareren.

Det er £15 millioner mere, end hvad Liverpool sidste vintertransfervindue betalte for Virgil Van Dijk, men Napoli står i en stærk forhandlingsposition.

Koulibaly har kontrakt med klubben frem til 2023, og den italienske klub har ikke akut brug for en pengeindsprøjtning. Derfor sælger klubben ifølge The Times kun midterforsvareren, hvis United betaler den ekstremt høje pris for ham. 

Annonce