Spottet på Anfield: Er det afløseren til Virgil van Dijk?
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
33-årige Virgil van Dijk er en essentiel del af Liverpools succes i nyere tid, men den hollandske kaptajn har udløb med Merseyside-klubben denne sommer.
Der er fortsat ikke kommet nogen aftale i hus, hvorfor rygterne svirrer om stjernespillerens fremtid.
LÆS OGSÅ: ENDELIG: Virgil van Dijk melder ud om fremtidsplanerne
Nu beretter The Mirror, at erstatningen for van Dijk øjensynligt var at finde på Anfield søndag.
Liverpool slog oprykkerne fra Ipswich med knusende 4-1 lørdag eftermiddag på Anfield, hvor Virgil van Dijk desuden spillede sin kamp nummer 300 for The Reds. Arne Slot har derfor fortsat seks point ned til Arsenal på andenpladsen i Premier League, mens hollænderen har en kamp i hånden grundet det udsatte Merseyside-derby mod Everton.
På tribunen til kampen meddeler The Mirror, at de har spottet en forsvarsspiller, der meget vel kan være fremtidens erstatning for van Dijk.
LÆS OGSÅ: Stjernespiller foretrækker Real Madrid over Liverpool
Det drejer sig om den 18-årige hollænder Jorrel Hato, der trods sin unge alder er blandt profilerne hos Ajax. Her er det allerede blevet til 92 førsteholdskampe, mens Hato har fem A-landskampe for Oranje og et væld af ungdomslandskampe.
Interessen er langt fra ny i stortalentet, da klubben har fulgt ham i længere tid. Det samme gælder desuden for Chelsea og Real Madrid, som skulle følge Ajax-profilen tæt.
Hato kan både spille på venstreback og i det centrale forsvar. Kontrakten med Ajax udløber i sommeren 2028.
LÆS OGSÅ: Andreas Christensen overvejer chokskifte
Efter kampen mod Ipswich, blev Virgil van Dijk interviewet af James Pearce fra The Athletic, hvor Liverpool-stjernen blev spurgt ind til fremtidsplanerne.
– Jeg aner det ikke. Hvor mange kampe er der tilbage i denne sæson? Forhåbentlig er de resterende kampe garanteret. Derefter ved jeg ikke, hvad fremtiden vil bringe, lød den kryptiske melding fra van Dijk.
Arne Slot har desuden udtalt sig om van Dijk. Det kan du læse meget mere om her.



