Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sportsdirektør: Spurs har købt et af verdens største talenter

Af Emil Eire Frerk Olsen
04.09.2021 Kl. 12:18
Tottenham har gjort sig klogt i at købe Pape Matar Sarr, mener klubbens egen sportsdirektør Fabio Paratici.

Fabio Paratici har haft et godt første transfervindue som sportsdirektør i Tottenham.

Fem kvalitetsspillere er hentet til klubben heriblandt den særdeles talentfulde duo i Bryan Gil i Sevilla og Pape Matar Sarr i FC Metz.

18-årige Sarr var mindst kendt af de to, og det vil han formentlig fortsætte med at være det næste års tid, hvor den defensive midtbanespiller er udlejet tilbage til Mtez.

Den ansvarlige for handlen, som overtager Tottenham parten af Pape Matar Sarr, Fabio Paratici, mener, at Tottenham-fansene har meget at glæde sig til med henblik på klubbens nye erhvervelse:

– Jeg mener, at vi har hentet et af de største talenter i Europa. Pape er en stor signing, alle taler om ham i Europa. Mange klubber var interesserede i Pape, men han valgte Spurs. Vi planlægger for fremtiden, lød det fra Paratici i et interview med mediet Standard Sport.

Sarr er en typisk undervurderet handel i England, da fans i en os af stjerner kan overse en tilkomst som den af Sarr, der i forvejen ikke er noget syderligt kendt navn i fodboldverden.

Det kan man på den anden side undre sig over, når man ser på teenagerens CV, der allerede tæller 29 førsteholdskampe samt to A-landskampe for det Senegal.

Annonce