Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sportsdirektør bekræfter: Gladbach-komet vil væk

Af Emil Plovgaard
24.07.2021 Kl. 20:02
Endnu en transfer kan være under opsejling.

Transfermarkedet ruller med fuld hastighed i øjeblikket, og alene i dag har der været drøn på i Premier League.

Der er ikke noget, der tyder på, at tempoet stilner af lige foreløbig, og snart får vi måske endnu en opsigtsvækkende transfer at se.

Således bekræfter sportsdirektør hos Borussia Mönchengladbach, Max Eberl, at Denis Zakaria ønsker at forlade klubben denne sommer.

Det fortalte han på et pressemøde i forbindelse med klubbens træningslejr.

Zakaria, der repræsenterede Schweiz ved EM-slutrunden, er blevet sat i forbindelse med blandt andre Arsenal og Manchester City.

Den schweiziske landsholdsspiller ankom til Gladbach fra Young Boys i 2017, og har siden da udviklet sig til at blive et af de største talenter på den defensive midtbane.

Gladbach har haft problemer med at overbevise Zakaria om at sætte sin underskrift på en ny kontrakt, og det er i kølvandet på dette, at den ærlige udmelding fra Max Eberl skal læses.

 
Annonce