Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sporting raser mod løgnagtig West Ham-ejer

02.09.2017 Kl. 15:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Hams ejer, David Sullivan, har udtalt, at Sporting Lissabon accepterede West Hams bud på midtbanespilleren William Carvalho i sidste øjeblik, men da tiden var knap, måtte The Hammers erkende, at handlen ikke kunne gennemføres. 

I Sporting Lissabon er man dog forargret over udtalelsen, og klubbens kommunikationsdirektør udfordrer West Ham-ejeren til at bevise sin påstand: 

– David Sullivan lyver. Sporting modtog aldrig nogen bud på William Carvalho. Fodboldindustrien er ikke en voksenfilm, hvor man bare kan slippe afsted med diverse uanstændigheder. 

– Der kræves derfor mere fra en klubejer end sådan noget intellektuel pornografi, og David Sullivan har en pligt til at bevise sine påstande. 

– Vi udfordrer ham derfor til at publicere de bud, han siger, de har afsendt samt et bevis på, at Sporting Lissabon har afvist dem. 

West Ham fik i transfervinduet fat i flere prominente navne, heriblandt Javier Hernandez og Joe Hart, men sæsonstarten har indtil videre budt på tre nederlag i ligeså mange kampe og en målscore på 2-10. 

Annonce