Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spøjs undersøgelse: Hvem har Premier Leagues mest loyale fans?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 11:49
En undersøgelse foretaget af Freesupertips viser på noget alternativ vis, hvilke Premier League-tilhængere som er mest trofaste.

Det er Valentines Day, og i den anledning har bettingsitet FreeSuperTips givet os svaret på det store spørgsmål om, hvis fans er mest trofaste.

I alt er 2.000 Premier League-fans nemlig blevet adspurgt om, hvorvidt de ville skifte klub og heppe på et modstanderhold for at gøre deres kæreste, udkårne, bedre halvdel glad.

Resultatet kan du se herunder: 

20. Cardiff – 34,8, procent af Cardiff-tilhængerne ville skifte klubtilhørsforhold for at gøre deres kæreste glad.

19. Burnley – 22, 3 procent af Burnley-tilhængerne ville vende Sean Dyche ryggen for at sikre roen i hjemmet.

18. Fulham – 22,2 procent af Fulham-supporterne er tøffelhelte.

17. Brighton – 21, 7 procent af Seagulls-fansene ville flyve fra klubben for at tilfredsstille konen.

16.West Ham – 17,1 procent af West Ham-tilhængerne ville skifte hold for at please fruen.

15. Leicester – 16, 6 procent af The Foxes-fansene ville stikke halen mellem benene og skifte klub, hvis musen ville have det.

14. Manchester City – De forsvarende mestre ville få 15,1 procent flere tomme sæder på Etihad Stadium, hvis tilhængernes kærester bad dem skifte klub.

12-13. Huddersfield – 15 procent af Huddersfield-fansene ville vende Lössl, Zanka og Billing ryggen, hvis madammen opfordrede dem til det.

12-13. Bournemouth – 15 procent af tilhængerne ville sige hej hej til Eddie Howe og The Cherries.

11. Wolves – 14,8 procent af Ulvenes fans ville foretrække konen frem for flokken.

10. Arsenal –  13,7 procent af Arsenal-tilhængerne ville bombardere deres egen integritet sønder og sammen for deres udkårnes skyld.

8-9.Tottenham – 13,5 procent af The Lilywhites' tilhængere ville flyve fra reden og støtte et andet hold for at gøre deres partner glad.

8-9. Newcastle – 13,5 procent af The Geordies ville skifte hold, hvis de fandt en kæreste, som ikke stammer fra Geordie Shore.

7. Chelsea – 13 procent af The Blues ville male sig røde, hvis konen bad dem om det.

6. Southampton – 12,6 procent af The Saint-tilhængerne ville smide sig på knæ og bede om syndsforladelse for at skifte hold på konens kommando.

5. Manchester United – 12 procent af The Red Devils ville sikre sig en plads i helvede ved at skifte tilhørsforhold.

4. Liverpool – 7,8 procent af The Reds-tilhængerne ville tage til Goodison Park i stedet, hvis kæresten var Toffees-fan.

3. Everton – 7,3 procent af Everton-tilhængerne ville tage til Anfield i stedet, hvis deres bedre halvdel var rød.

2. Watford – 7, 2 procent af The Hornets ville stikke sig selv i manddommen og heppe på et andet hold for kærlighedens skyld.

1. Crystal Palace – Kun 5,9 procent af Crystal Palace-fansene ville svigte deres fodboldkærlighed for et skrald. The Eagles-tilhængerne tager prisen som Premier Leagues mest trofaste fans!

Annonce