Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Splittelse om stjernespiller til Manchester United

26.12.2024 Kl. 22:41

Manchester United er blevet sat i forbindelse med et hav af dygtige spillere frem mod transfervinduet. 

Alphonso Davies, Viktor Gyökeres og Victor Osimhen er blandt de spillere, som er rygtet til klubben. 

Læs også: Her er Manchester Uniteds transferplaner for januar

På det seneste har der dog især været rygter om Victor Osimhen. Han er lige nu udlejet til Galatasaray, fordi han havnede i unåde hos Napoli. 

I sommerens transfervindue udspillede sig et regulært transferdrama. Længe forsøgte Chelsea at købe ham, men det blev aldrig til noget. 

I mellemtiden var Osimhen havnet helt ude på et sidespor i den italienske klub. Han blev derfor ikke registreret til den nye sæson, og for at få spilletid måtte han udlejes. 

Sidenhen har han leveret varen for Galatasaray, men han kan købes fri af kontrakten i januar. 

Rygterne går nu altså på, at Manchester United overvejer at gøre det. Klubben er tilsyneladende ikke helt tilfreds med Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee. 

Derfor spurgte vi vores følgere på Instagram om, hvorvidt De Røde Djævle skal købe Osimhen. Det var der stor splittelse omkring. 

46 procent svarede således ja til, at Osimhen skal købes, mens 48 procent svarede nej. De resterende seks procent svarede ”ved ikke”. 

Tiden vil vise, om den engelske storklub forsøger at hente nigerianeren.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce