Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spillerforeningens chef: Kampene kan blive kortere end 90 minutter efter opstart

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.05.2020 Kl. 08:55
Spillerforeningens administrerende direktør siger, at der er en chance for, at Premier League-kampene bliver kortere.

Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 spillere løber rundt og sparker til en bold i 90 minutter, en enkelt dommer laver et hav af fejl, og tyskerne altid vinder til sidst”.

Sådan lyder det berømte citat fra Gary Lineker,  men det kan vise sig ikke at holde stik. Direktøren for den engelske spillerforening, Gordon Taylor, lægger nemlig op til, at kampene måske kan blive forkortet, når/hvis Premier League bliver genstartet.

– Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer. Vi ved dog. hvilke forslag som er blevet frembragt; muligheden for at have flere indskiftere og kampe, som måske ikke varer 45 minutter i hver halvleg, fortæller Taylor i et interview med BBC.

– Jeg siger bare, at der er mange mulige løsninger, og ideelt set ønsker man at beholde turneringens integritet.

Det er umiddelbart første gang, at vi og store dele af den engelske presse hører om et muligt forslag om at forkorte kampenes halvlege.

Fodbold er et spil med et regelsæt, som skal følges, og vi er lidt usikre på, hvorvidt det faktisk er muligt for Premier League og det engelske fodboldforbund at vedtage den slags ændringer uden grønt lys fra FIFA.

 

Annonce