Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spilleren har sagt "ja": Et opkald kan sikre Spurs signing for 300 mio. denne uge

28.09.2020 Kl. 14:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daniel Levy kan sikre José Mourinho sit toptransfermål, Milan Skriniar, med et enkelt opkald senere på ugen, skriver Corriere dello Sport i mandagens avis.

Forhandlingerne med Inter har stået på i en række dage, og Tottenham skulle henover weekenden have haft en delegation i Milano for at forhandle om prisen på den 25-årige slovakiske landsholdsforsvarer.

Umiddelbart med stor succes. Tottenham har endnu ikke budt, men klubben skulle have haft held med at forhandle prisen ned, således at Inter nu gerne accepterer et bud på €40 millioner inklusiv bonusser, hvor de indledningsvist skulle have krævet mellem €50-60 millioner.

Samtidigt skulle Skriniar også have sagt ja til skiftet. Forhandlingerne er nået så langt, at klubberne ikke længere behøves at mødes om forhandlingsbordet. I stedet skulle en enkelt telefonsamtale, hvor Daniel Levy tilbyder den rette sum, være nok til, at Inter-ledelsen giver grønt lys til salget.

Der er i hvert fald ikke mere at forhandle om, så nu er det angiveligt op til Tottenham at lægge pengene på bordet, hvis de virkeligt ønsker deres mand.

 

Annonce