Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spiller strejker - nu kan transfer ende i kollaps

Af Emil Plovgaard
30.08.2023 Kl. 06:24
Transferen kan ende i et kollaps.

Matheus Nunes har indledt en strejke hos Wolves, hvor han nægter at træne med.

Det skyldes, at han håber på at komme til Manchester City.

Og det er et håb, der så småt svinder ud, kan Daily Mail berette, for The Cityzens er ikke klar til at punge ud med de 520 millioner kroner, Wolves kræver for portugiseren.

 

Dermed ser det altså ud til, at handlen bliver en dødssejler her kort før transfervinduet lukker. Wolves har bekræftet, at Nunes står overfor en disciplinærstraf, hvis handlen ikke lykkes.

Det er i øvrigt ikke første gang, at City har måttet afbryde en transferjagt denne sommer. Lucas Paquetá fra West Ham har også været på blokken, men han gjorde det svært for sig selv, da han undersøges for brud på bettingreglerne.

Det er en alvorlig skade til Kevin de Bruyne, der har fået Pep Guardiola og kompagni til at afsøge markedet.

Nunes skiftede til Wolves fra Sporting CP for blot 12 måneder siden, og dengang slog han klubrekord med sin overgangssum på 364 millioner kroner.

Den portugisiske landsholdsspiller spillede 35 Premier League-kampe i en sæson, hvor Wolves efter VM-pausen kæmpede sig væk fra nedrykningsstregen og endte på en 13.-plads.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce