Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Spiller de der stadig?': Alle Premier League-klubbernes glemte spiller

14.05.2020 Kl. 19:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal – Cedric Soares (lån)

Arsenal lånte i januar Soares i Southamtpon grundet en række skader i bagkæden, men portugiseren var selv skadet, da han ankom, og kort efter kom conora-pausen. Som det ser ud nu, vil backen smutte tilbage til Sydengland den 31. maj uden en eneste Arsenal-kamp på CV'et.

Aston Villa – Danny Drinkwater

Han er først kommet til i vinters, men det er primært den tidligere PL-vinders sidste par år, der ligger til grund for udnævnelsen. Absolut intet er der sket, mens han i starten af januar blev smidt ud af Burnley et halvt år før tid.

Bournemouth – Jordan Ibe

Vi har ikke glemt navnet, der for fem-seks år siden var så stort et talent i Liverpool. Det går dog kun mere og mere ned af bakke for Ibe, der kun har optrådt to gange i denne sæson.

Brighton – Glenn Murray

Murray blomstrede meget pludseligt og meget sent i sin karriere i løbet af de seneste sæsoner, men den 36-årige angriber er så langsomt på vej tilbage i glemmebogen. 19 optrædener, flest som indskifter, og en enkel scoring er det indtil videre blevet til i denne sæson.

Burnley – Ben Gibson

Ben Gibson blev i sommeren 2018 hentet til Burnley efter flere fine år i The Championship. Sidste sæson stod han for én optræden – i denne sæson er han endnu ikke kommet på banen.

Chelsea – Marco van Ginkel

Man tror det næsten ikke, men van Ginkel spiller faktisk stadig i Chelsea. Han er eget af The Blues for sjette år nu med kun to Premier League-kampe som følge.

Crystal Palace – Wayne Hennesey

Spanske Guaita har haft en fremragende sæson, hvilket helt har fået os til at glemme alt om Hennesey, der for lidt tid siden stod fast i Palace-buret. Det hele startede ved en uheldig 'gestus'.

Everton – Leighton Baines

Det er næsten utroligt at tænke på, at 35-årige Leighton Baines stadig er i Everton. Han var i mange år en af ligaens bedste backs, men det er efterhånden også mange år siden.

Leicester – Daniel Amartey

Det er aldrig blevet til noget for Amartey, der var så god i FCK. 17 Premier League-kampe er han god for over de seneste tre sæsoner – ingen af dem har været i denne sæson.

Liverpool – Nathaniel Clyne

Det er ikke svært at forestille sig, at Clyne er lidt træt af, at Alexander-Arnold lige præcis skulle være født i Liverpool. Siden back-stjernens indtræden på Liverpool-holdet har Clyne nærmest ikke set et eneste Premier League-minut, men han er altså stadig på lønningslisten.

Manchester City – Claudio Bravo

Som Clyne, mistede Bravo også sin plads til for stor konkurrence. Som Clyne i Liverpool er Bravo også stadig i City-truppen.

Manchester United – Angel Gomes

Det er måske lidt hårdt at kyle en 19-årig ind på denne liste, men forventningerne var så store, da Gomes som 16-årig debuterede imod Crystal Palace. Indtil videre har han kun spillet ni kampe i alle turneringer siden da.

Newcastle – Rob Elliot

Det er ikke mange år siden, at Elliot blev kåret som årets spiller i Newcastle, men det er samtidig også efterhånden lang tid siden, at han har fået en kamp. Den aldrende irer venter dog stadig på sin næste chance for The Geordies.

Norwich – Ralph Fährmann

En af de få kendte navne, som Norwich hentede til klubben var Schalke-keeperen Ralph Fährmann. Han blev til tyskerens store uheld langtidsskadet ved begyndelsen af sæsonen og har ikke siden kunne vippe Tim Krul af pinden. Glemt af mange.

Sheffield United – Callum Robinson

Han er godt nok blevet udlejet til West Brom, men kantspilleren fortjener mere end nogen anden at komme med på listen. Lige så hurtig,t som han blomstrede op i fjord med en fantom-sæson i The Championship – lige så hurtigt blev han glemt og sendt tilbage.

Southampton – Kyle Walker-Peters

Han var lige ved at bryde i gennem på Tottenhams højre back, men sådan skulle det ikke gå. Den nu 23-årige englænder blev i januar udlejet til Southampton, hvor han vil få svært ved at slå franske Yan Valery af. Indtil videre har han fået en enkel kamp.

Tottenham – Michel Vorm

Hollænderen var i mange år andenvalg i Spurs, men er nu langt væk fra førsteholdsfodbold. Han har flere gange udtrykt sin utilfredshed i pressen, men lige lidt har det hjulpet.

Watford – Domingos Quina

Det var noget af en historie, da Quina, som lige var hentet gratis fra Evertons reservehold, pludselig brød i gennem i Watford og også scorede. Det gik dog hurtigt den anden vej, og han sidder nu stadig på bænken for The Hornets. Fire beskedne optrædener har han fået i denne sæson.

West Ham – Jack Wilshere

Det tidligere kæmpe-talent har skiftet mellem at være glemt og komme tilbage gennem hele sin karriere. Pt. er han glemt igen.

Wolves – John Ruddy

Det mangeårige Norwich-førstevalg har umenneskeligt svært ved at slå portugisiske Rui Patricio af. De fleste har glemt, at han overhovedet stadig spiller i Premier League.

 

Annonce