Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spilforslag til Premier League: Tre alternative singler til 15. spillerunde

Af Emil Eire Frerk Olsen
04.12.2018 Kl. 14:36
14. spillerunde endte endnu en gang med gevinst, da Divock Origi i 96' sikrede, at "Liverpool vinder med en + o/4 gule kort"-forslaget gik hjem. Der bliver dog ingen hvilen på laurbærrene - her er PLBOLD's bud på 15. spillerundes alternative singler:

Tirsdag kl. 20:45 – Bournemouth vs Huddersfield – 'Bournemouth sejr + Fraser scorer' – 6,50 @ Bet365

Dette odds kan laves på Bet365 under ”Byg-selv væddemål” funktionen og hos andre spiludbydere med denne funktion.

Mange vil tvivle på, om dette forslag mon er en fejl, da Bournemouth har tabt fire kampe i streg, mens Fraser kun har scoret tre gange denne sæson. "Sikke dog et sløset og uambitiøst bud!"

Men der findes dog mening med galskaben, da det også er vigtigt at huske på, at statistikker langt fra kan spå alle kampe.

Dette mindre kontroversielle bud går først og fremmest hjem, fordi Bournemouth virkelig skal bruge sejren og nu for alvor har en stor mulighed for at få vendt skuden.

The Cherries har som før nævnt tabt fire i streg, men det er bestemt ikke, fordi de har spillet dårligt, hvor de blandt andet kun har tabt samlet 2-4 mod City og Arsenal. Går man samtidig bare få uger tilbage i tiden, så lå Fraser og Co. altså også nummer 6 i ligaen.

Spillet på, at Ryan Fraser netter vægter hele 4,75 af det samlede odds, og ser man bare nogle af hans kampe, kan oddsets størrelse godt undre én.

Fraser tager først og fremmest frispark, hvilket han er blevet bedre til, og så er han konstant involveret og engageret i holdets offensive spil. 

Tre mål er måske ikke overbevisende, men han har på den anden side også lavet seks assists, hvilket vidner om, at han for alvor er med omkring dér, hvor det er farligt.

Alt i alt vinder Bournemouth, fordi de er på hjemmebane, har brug for sejren og egentligtaget ikke spiller dårligt. Her får Fraser hul på bylden og kroner mange måneders flot spil med mindst én kasse.

Onsdag kl. 20:45 – Wolverhampton vs Chelsea – Uafgjort/Uafgjort – 6,00 @ Bet365

Onsdag aften mødes to hold, der har haft nogle udfordringer de sidste uger, hvor Wolves længe har være uden sejr, mens Chelsea for nyligt har lidt et par skuffende resultater.

Dette møde ender i en pointdeling af flere grunde.

Først og fremmest spilles kampen på Molineux Stadium, hvilket kun udligner Chelseas trupmæssige fordel. Wolves er derudover ikke nær så ringe, som deres nylige resultater angiver, hvor ulvene også ofte har tabt snævert, hvilket igen taler for en lige kamp.

Wolverhamptons historik mod top 6 holdene i år taler også dets eget sprog. Tre gange 1-1 mod United, City og Arsenal vidner om, at de orangeklædte kan øge niveauet, hvis de presses til det.

Ud over dette er der bare en tendens ved sådanne kampe, hvor et hold med fine spillere i dårlig form møder en topklub. Det kan være, fordi tøjlerne slippes, og at holdet pludselig genoplives, når de opdager, at de faktisk godt kan følge med på et højt niveau.

Se selv Crystal Palace før deres sejr i weekenden: I otte kampe havde de kun samlet to point, men disse to point var til gengæld mod henholdsvis Arsenal og United.

Derfor forventes der næppe en ren opvisning af Chelsea i onsdagens opgør, hvor man vil kunne forvente en mere lige kamp, hvor holdene vil følge hinanden.

Seks gange igen på et afgjort resultat ved pausen og ved slutfløjtet er bestemt et forsøg værd.

Onsdag kl. 21:00 – Manchester United vs Arsenal – 'Martial scorer + Aubameyang scorer' – 6,00 @ Bet365

Dette odds kan igen laves på Bet365 under ”Byg-selv væddemål” funktionen og hos andre spiludbydere med denne funktion.

Denne kombination af en single kræver ikke nær den samme uddybelse som overstående.
 
United er først og fremmest på hjemmebane, hvilket historisk set, under Mourinhos ledelse, betyder, at der godt kan komme mål, da han er kendt for som regel at grave sig helt ned på udebane mod store hold.
 
I forhold til målscorerne, så er det Martial, der scorer for United. Franskmanden har været en af få positive overraskelser denne sæson, hvor han som klubbens topscorer med seks basser gang på gang har vist sig afgørende for The Reds.
 
Aubameyangs spil på banen taler sit eget sprog. Angriberen har denne sæson for alvor blomstret, hvor han er Premier Leagues topscorer med ti kasser. Senest lavede han to mod rivalerne fra Tottenham.
 
En gabonesisk scoring gøres heller ikke ligefrem mere usandsynlig af, at hele otte spillere enten meldes skadet eller tvivlsomme i Uniteds defensiv.
 
 

 

 

Annonce