Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spilforslag til Premier League: Tre alternative singler til 13. spillerunde

Af Emil Eire Frerk Olsen
23.11.2018 Kl. 20:51
PLBOLD er tilbage med vores bud på rundens tre alternative singler.

Lørdag kl. 16:00 – Fulham vs Southampton – 'Fulham sejr + Schürrle scorer' – 7,00 @ Bet365

Dette odds kan laves på Bet365 under ”Byg-selv væddemål” funktionen og hos andre spiludbydere med denne funktion.

Claudio Ranieri får trænerdebut, når Fulham lørdag tager imod evigt underpræsterende Southampton. Det ender i en hjemmesejr, hvor Schürrle mindst laver en enkel pind.

Først og fremmest er der bare et eller andet med en managerdebut, der har en motiverende og forfriskende effekt – især hjemme foran egne fans. Der er stor kamp om at bevise sit værd for den nye træner, mens det giver en psykologisk afstand til sin forhenværende dårlige form.

For det andet er Ranieri et geni i at skabe en holdgejst og tro på tingene, som vi alle i allerstørste særdeleshed så i Leicesters mesterskabssæson. Dengang vandt han også sin første kamp i Leicester med 4-2 hjemme over Sunderland, mens han i Nantes (klubben efter) startede ud med hele 20 point i sine første ti kampe.

Southampton har samtidig kun vundet én kamp i år, hvilket var helt tilbage i starten af september. Dommerberøvelsen fra sidste rundens 1-1 opgør mod Watford var tilmed endnu et slag i maven og vil næppe have en motiverende effekt.

I forhold til målscorere har Andre Schürrle scoret fire af Fulhams elleve scoringer og været et af få klare lyspunkter i sæsonen. Han har ovenikøbet scoret i to af de tre kampe, hvor Fulham har hentet point.

Lørdag kl. 18:30 – Tottenham vs Chelsea – Resultat 1-1 – 7,00 @ Bet365

Rundens kamp bliver med al forventning en meget lige forestilling. Klubberne ligger henholdsvis nummer fire og tre i ligaen med ét point til forskel.

Chelsea har spilmæssigt været bedst af de to London-klubber, men har senest vist svaghedstegn mod for eksempel Everton, Derby og Manchester United. 

Desuden er Chelsea på udebane, hvilket kun udligner deres snævre spil- og trupmæssige fordel – ligeså gør Kovacic' mulige fravær.

The Blues har ovenikøbet spillet en tredjedel af deres kampe X – blandt andet i topkampe mod United og Liverpool.

Tottenhams sæson har været en pointmæssig succes, men den har samtidig også båret præg af tætte kampe med svingende spil.

Deres evne til at hente resultater vidner til gengæld om, at det er lettere usandsynligt, at de vil tage fra Wembley uden point.

Ingen af holdene spiller sprudlende fodbold for tiden, men der gemmer sig samtidig for mange offensive superstjerner til, at det kan ende målløst. 1-1 er et vældig kvalificeret bud.

Søndag kl. 14:30 – Bournemouth – Arsenal – uafgjort/Arsenal – 6,00 @ Bet365

Der forventes en tæt kamp på Vitality Stadium, når top stabile Bournemouth hjemme tager imod småtrængte Arsenal.

Udover omstændighederne, der vidner om en lige kamp, er der bestemt én bemærkelsesværdig statistik, der forudsiger kampens udfald.

Hele ni af Arsenals tolv kampe (75%) er nemlig endt i et remis ved pausen. Hvad der vidner endnu mere om et 'uafgjort/Arsenal'-udfald er, at samtlige af udeholdets syv sejre har stået X til pause.

Søndagens opgør er alene af den grund selvskrevet til at ende lige ved pausen, og derefter vil Arsenal gøre, som de har gjort syv gange før – hente tre sene point.

6,00 på dette er svært at kalde andet end en gave.

Annonce