Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spilforslag til Premier League: Tre alternative singler til 10. spillerunde

Af Emil Eire Frerk Olsen
26.10.2018 Kl. 20:27
PLBOLD giver igen vores bud på de tre bedste høje singer, der er at hente fra Premier Leagues tiende spillerunde

Lørdag kl. 16:00 – Liverpool – Cardiff – 4-0 – 8,50 @ Betfair

Når waliserne fra Cardiff gæster Anfield lørdag eftermiddag er det med hjemmeholdet som storfavorit til de tre point. Ikke nok med en sejr, så kan man også godt skyde efter både en del mål og et clean sheet for The Reds.

Først og fremmest har Liverpools defensiv forbedret sig markant i denne sæson, især efter tilkomsten af van Dijk og Joe Gomez i startelleveren. Dette har også betydet, at de sammen med Man City er dem, der har lukket færrest mål ind (3), og haft flest clean sheets (6) i den indeværende sæson. Derfor lægger intet rigtigt op til, at de vil inkassere i lørdagens hjemmekamp.

I forhold til det offensive spil fik Liverpool endelig hul på bylden i onsdags. I 4-0 sejren mod Røde Stjerne lignede de nærmest offensiven fra sidste sæson på en prik – især Salah var i hopla. Når man samtidig ser på, at Cardiff samlet har tabt 9-1 i deres møder Man City og Chelsea i denne sæson, så bør vi forvente mål fra de røde. Vi i PLBOLD tror på en 4-0 sejr, som cifrene også var i midtugen CL-kamp. Det ender altså i en slags blanding mellem Cardiffs 4-1 og 5-0 nederlag til Chelsea og City. Et mål til eller fra i Liverpools favør kunne også være værd at forsøge sig med.

Lørdag kl. 16 – Southampton – Newcastle – under 2 mål og under 2 kort – 12,65 @ Bet365

Dette odds kan laves på Bet365 under ”Byg-selv væddemål” funktionen og hos alle andre spiludbydere med denne funktion.

I denne kamp har vi med en bundgyser at gøre. To hold som er pointmæssigt dårligt kørende, det ene værre end det andet, og hvor begge hold sjældent scorer i deres kampe.

Southampton og Newcastle er henholdsvis nummer 16 og 17 i ligaen i forhold til mål for begge hold kombineret pr. kamp (2,2), mens Southampton ikke har scoret et eneste mål i de seneste hele fire kampe. De har heller ikke har vundet en hjemmekamp siden april, mens Newcastle slet ikke har vundet en kamp i denne sæson. Der kan altså derfor ikke forventes nogen offensiv sprudlende kamp, hvor nogle af holdene vil komme på banen med nogen særlig tro på tingene.

Newcastle med Rafa Benitéz ved roret vil gå defensivt til kampen og forsøge at hente point ved at spille, som dé to gange, hvor de før har hentet på point i denne sæson – her var begge på udebane og begge med resultatet 0-0. Med denne indstilling fra Newcastle, er det tvivlsomt at et Southampton-hold i stor målkrise i høj grad vil kunne sætte pres på keeper Dubravkas mål.

I forhold til kort, har Southamptons eneste kamp med mange kort været mod Chelsea, hvor det var dém der jagtede bolden. Newcastle har samtidig virket passive og kun haft gennemsnitligt 1,1 kort i deres kampe – næstlaveste antal i ligaen. Så vil du tjene lidt penge på ingen ting, så vil ”under to mål og kort” med stor sandsynligt glide langsomt men sikkert hjem, alt imens du kan bruge din tid på at se en anden, mere undeholdende, kamp.

Søndag kl. 17 – Manchester United – Everton – 1 vinder efter at være bagud – 8,0 @ Bet365

Fergie-effekten er stadig til at se i Manchester United, trods deres dårlige form – de kan altså bare det der med comebacks.

Så sent som i de sidste ugers kampe mod Newcastle og Chelsea, har de hentet en 0-2 føring ved pause, og mod Chelsea var  de et overtidsmål fra også at hente alle tre point efter at være bagud. I sidste sæson vandt United 25 kampe, hvor de 4 af dem var efter at være bagud – plus én gang i henholdsvis cuppen og i Champions League. Dette er forholdsvis mange for en stor klub at være. Everton har samtidig også smidt sejren i 2 ud af de 6 kampe, hvor de i denne sæson har scoret først.

Så med Uniteds form i mente, gemmer der sig et rigtig fint odds i at satse på, at Everton kommer bedst fra start, og at United derefter får skærpet koncentrationen og skrabet en højst nødevendig sejr hjem.

 

 

 

 

 

Annonce