Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spilforslag til Champions League: Fortsætter Peps kvaler?

Af Redaktionen
09.04.2018 Kl. 19:32
Vi går imod favoritterne med tirsdagens spilforslag til mesterholdenes turnering.
Tirsdag kl. 20.45 – Manchester City – Liverpool – 2 (AHC -0,5) – 2,88 @ Unibet
 
Manchester City er tvunget til at angribe i en kamp, hvor de lyseblå er bagud med 0-3 fra start. Sådanne scenarier ligger godt til Liverpool, som har det meget værre imod hold, der pakker sig med alle mand bag bolden.
 
Og set i lyset af, at City faktisk har tabt tre af de fem seneste kampe – ærkerivalerne fra Manchester United udskød lørdag mesterskabsfesten med et Sir Alex Ferguson’sk comeback – så er hjemmeholdet gjort til for store favoritter her.
 
Historisk set står City dog med gode chancer for at vinde, idet det tabende hold har vundet i fem af seks returkampe i Champions League efter et nederlag på præcis 0-3 i første opgør. Det oplevede Liverpool-manager Jürgen Klopp i øvrigt selv i 2014 med Dortmund, som slog Real Madrid hjemme med 2-0 efter et nederlag på 0-3 i den første kamp.
 
Vi trodser ikke desto mindre de historiske kendsgerninger ud fra en forventning om, at et frit spillende Liverpool-hold topper opstillingen fra weekendens nullert mod Everton, og så ligger værdien i at sætte pengene på rød tirsdag aften.
 
Tirsdag kl. 20.45
Roma – FC Barcelona
1 (AH +0,5)
2,38 @ Unibet
 
Det sker ikke sjældent, at en underdog tager revanche i anden kamp af knockout-fasen efter et stort nederlag. Faktisk har 11 af de 19 hold, som tabte det første opgør med tre eller fire mål mod en bedre modstander, vundet returkampen, mens to af kampene er endt uafgjort og seks har givet et nyt nederlag.
 
Og Roma er altså ingen push over på hjemmebane, hvor Chelsea (3-0) og Shakhtar (1-0) er blevet besejret, mens man holdt Atlético Madrid på 0-0.
 
Et FC Barcelona-hold i topform kan køre enhver modstander over, men spørgsmålet er, om catalonierne prioriterer at spille sig selv helt ud i en kamp, hvor det samlede udfald synes afgjort på forhånd. Bemærk også, at Barca blot har vundet én af de sidste seks udekampe i Champions League, hvor det totalt er blevet til sølle to scoringer.
 
FC Barcelona spiller for kvalifikation til semifinalerne, mens Roma har æren at spille for. Sat op på den måde kan begge hold sagtens leve med uafgjort eller en beskeden hjemmesejr, hvorfor odds 2,38 på det, der oversat til dansk betyder 1X, ligner et godt værdispil.
Annonce